Må man sælge æg fra egne høns i Grønland?

Nr. 24 28. november 2019 Gældende

§ 56. Denne inatsisartutlov træder i kraft den 1. januar 2020.

§ 1. Denne inatsisartutlov finder anvendelse på produktion, tilvirkning og salg af fødevarer på Grønlands territorium jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på fremstilling af fødevarer til eget privat brug i private husholdninger, jf. dog § 8, stk. 3.

3) ”Fødevarevirksomhed” ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår i produktionen, tilvirkningen, distribution og salg af fødevarer.

22) ”Kompetente myndigheder” Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland eller den af Naalakkersuisut udpegede kontrolmyndighed.

§ 24. Virksomheder eller den, der i erhvervsmæssigt øjemed vil tilvirke, opbevare, transportere, forhandle eller importere fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer, må ikke påbegynde aktiviteten, før de er blevet registreret hos de kompetente myndigheder.

§ 28. Naalakkersuisut kan fastsætte særskilte regler om salg og produktion af traditionelt tilvirkede fødevarer og småproduktion.

Hjemmelslov til Hjemmestyrets bekendtgørelse om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) - (22/1997) Hjemmestyrets bekendtgørelse om levnedsmiddelvirksomheder - (21/1998) Selvstyrets bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om tvungen trikinkontrol i Grønland - (10/2017) Selvstyrets bekendtgørelse om undtagelser fra forbuddet om salg af datoudløbne fødevarer - (49/2020)

Stk. 2. Fødevarer må ikke sælges eller overdrages til human konsum, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom, vil kunne medføre forgiftning,

§ 7. Forarbejdning, tilvirkning, produktion, opbevaring, distribution og salg af fødevarer og fødevarekontaktmaterialer skal foregå på hygiejnisk forsvarlig vis og skal gennemføres således, at fødevarerne og fødevarekontaktmaterialer ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning, der gør fødevarerne uegnede til menneskeføde.

§ 17. Ledere af fødevarevirksomheder skal være i stand til at identificere, hvorfra de har fået leveret specifikke fødevarer og fødevarekontaktmaterialer eller dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og ethvert stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare.

§ 18. En fødevare eller et fødevarekontaktmateriale, der sælges eller som kan forventes at blive solgt, skal forsynes med en passende mærkning eller identifikation, der letter sporbarheden ved hjælp af relevant dokumentation eller information.

5) ”Detailhandel” håndtering eller forarbejdning af fødevarer og deres oplagring på det sted, hvor de sælges eller leveres til den endelige forbruger, herunder, men ikke begrænset til, distributionsterminaler, brættet, cateringvirksomheder, virksomhedskantiner, institutionskøkkener, restauranter og andre tilsvarende madserviceordninger samt forretninger.

Stk. 3. Regler udstedt eller opretholdt i medfør af landstingsforordning jf. stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af nye regler.

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter erhvervsmæssig tilvirkning, opbevaring, forhandling og transport af levnedsmidler.

Stk. 9. Undtaget fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse er fangst og fiskeri, dyrkning af afgrøder i gartneri og lign. samt opdræt af husdyr, fjerkræ og lign.

§ 3. Virksomheder, der erhvervsmæssigt tilvirker, opbevarer, transporterer eller forhandler levnedsmidler skal være godkendt af landsstyret.

§ 26. Forhandling af levnedsmidler fra "Brædtet" må kun finde sted på et af kommunalbestyrelsen anvist areal. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de nødvendige faciliteter forefindes og skal sikre, at nedenstående bestemmelser er opfyldt.

Fødevarevirksomheder og primærproducenter - godkendelse, vejledning og tilsyn med fødevarevirksomheder der producerer til hjemmemarkedet,

Kontakt VFMG, hvis du skal opstarte eller overtage en fødevarevirksomhed.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for virksomheder, der alene producere fødevarer bestemt til det grønlandske hjemmemarked.

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for mærkning af fødevarer, som er bestemt til salg i Grønland.

§ 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2020.

§ 13. Fødevarer skal være mærket med oplysninger om, hvilket fødevareparti de tilhører.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på landbrugsprodukter, der fra bedriftens område, ferske fisk og ferske fiskevarer, der fra et fiskefartøj, samt ferske fangstdyr der fra fangere: 1) sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings- eller emballeringssteder eller brættet, 2) transporteres til produktionsorganisationer eller 3) afhentes med henblik på at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces

Stk. 3. Stk. 1 finder ligeledes ikke anvendelse på 1) ikke-færdigpakkede fødevarer i detailforretninger, samt ved salg af fødevarer på brættet, 2) fødevarer i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm2,

3) fødevarer, som er mærket med dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato, såfremt denne dato er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge, og 4) konsumis i individuelle portioner, såfremt oplysningen gives på gruppeemballagen.

§ 4. Ved ”færdigpakkede fødevarer” forstås i denne bekendtgørelse fødevarer, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne, eller af storkøkkener, cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende.

§ 14. Færdigpakkede fødevarer skal mærkes med følgende oplysninger: 1) identifikationsmærkning, jf. kapitel 3, 2) fabrikantnavn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 5, 3) varebetegnelse og ingrediensliste, jf. kapitel 6, 4) nettoindhold, jf. kapitel 7, 5) næringsindhold, jf. kapitel 8, og 6) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 9.

Stk. 2. Mærkning i henhold til kapitel 4-9 skal endvidere være: 1) anført på grønlandsk, engelsk, islandsk eller dansk eller på andre sprog, der i det konkrete tilfælde kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, og 2) anført på et iøjnefaldende sted.

Stk. 3. Det er en betingelse for salg af fødevarer med engelsk eller islandsk mærkning, at der i umiddelbar nærhed af fødevarens placering i forretningslokalet er opsat skiltning med oversættelse af al mærkning, som er påkrævet efter denne bekendtgørelse, til grønlandsk eller dansk.